Vælg en side

Som i nok kan se, hvis i er lidt rundt på de sociale medier, så er der lige nu gang i sweatre på pind 4 – 5mm i uld og mohair.
Jeg har prøvestrikket en masse alternative muligheder, så alle kan være med. Mohair er ikke det billigste, men vi kan jo gøre lidt ved ulden.

I arbejdsprocessen, har jeg prøvet alle mine mohairgarner af på stribe, og det giver et nyt lys og frisk erindring om, hvordan de er.

Min absolutte favorit er Kidsilk Haze fra Rowan– men den går også under “dyr men dejlig” Det er den der fælder mindst og er aller blødest. Der kan være lidt forskel fra farve til farve på, hvor meget den fælder, men i Kidsilk Haze er der det mest ensartede produkt. Kidsilk Haze har en meget flot glans og den er ens i alle farverne.

SÅ er der Silkmohair fra Isager – det er den billigste med vinder helt klart ind på en stærk 2. plads. Den er dejlig blød og fælder kun en anelse mere end Kidsilk Haze fra Rowan. Der er lidt forskel på farverne, men det er nok fordi, at Isager vælger så ubehandlet et produkt som muligt, og så vil der være forskel.

Den 3. jeg har er Tila fra Filcolana – der kan jeg synligt børstes hår af bukserne. Den ligger i mange flotte farver og er kun 2,-kr dyrere en SilkMohair fra Isager. Den er som de andre også dejlig blød og fyldig.

Det er så små ting der skille silkmohair fra hinanden, og det kan være du synes noget helt andet – og det må du gerne.

Tit vil jeg nok i butikken be dig om at finde farverne i Silkmohair, og så finder vi farven i uld bagefter – bare fordi der er meget mere uld at vælge imellem.

Så kommer vi til ulden – og der er meget at vælge imellem. Denne gang har jeg taget udgangspunkt i sweatre på pind 4½ og 5mm.
Dem er der rigtigt mange opskrifter til i øjeblikket.

Mange af jer har set sweatre fra Petit knit strikket i Silk garden sock solo. Det har været mit udgangspunkt, da jeg ved, at det bliver svært at dække alle, som ønsker lige præcis den originale farve. Produktionen i Japan blev sat igang i mandags, da alle igen kunne gå på arbejde i Japan. Jeg har en forudbestilling på farver 1s og ønsker du den farve – så giv besked, så du kommer med i leveringen til 1. sending.

Jeg har de sidste dage, strikket lidt på alternativer – og jeg synes faktisk at flere af dem er bedre en den originale.
Min egen farvorit er Noro Kiri fv 23 og Silkmohair fv 6 fra Isager. Den har lidt spil og er lækker blød, men ikke sprælsk i farven. Jeg har lidt på lager af dem, og kan få mere hjem. Det er den i ser som sandfarvet/grønlig på billedet. en er strikket på pind nr 41 med en strikkefasthed på 17m pr 10cm

Så havde jeg en kunde som skulle bruge Dansk Pelsuld fra Hjelholt i den tykke udgave 5,5/2 – og jeg er solgt, hvor er det en lækker kvalitet og stadigt blank og flot / floffy og blød – en rigtig krammeudgave. Her har jeg strikket den råhvide sammen med Pearl fv 590 Kidsilk haze fra Rowan. Jeg er ret sikker på, at den skal jeg have hjem i flere farver inden længe. Jeg har strikket på pind nr 5mm med en strikkefasthed på 15m pr 10cm

Den lidt mere farverige et Pittura fra Louisa harding sammen med Silkmohair fra Isager i fv 36. Den er blød og levende og lidt mere skinnende. Jeg har strikket den på pind 4½mm og med en strikkefasthed på 10cm = 19m.

Så er der den rosa udgave som er strikket i Silkgarden sock i fv 10 og Isager Silkmohair fv 62. Den er lidt mere “stiv” og har nok den krave som vil stå op løngst tid. Strikket på pind nr 5mm med en strikkefasthed på 10cm = 14m
Noro har mange flotte garner i flere kvaliteter, nogle gange har de lidt svært ved at holde samme kvalitet i alle farver i samme garn – men det er Noro, og sådan har det altid været. Jeg har haft Noro i butikken i 15år, så kender garnet og mange af kvaliteterne.